At integrere efter indre rejser
Der findes øjeblikke, hvor bevidstheden åbner sig. Pludselig står verden lidt klarere. Noget falder på plads, noget nyt bliver muligt. Men efter åbenbaringen kommer hverdagen. Det er her, det egentlige arbejde begynder. At lade indsigterne finde deres plads. At leve det, man har set. Transformationen sker ikke i selve oplevelsen, men i det, der følger. I måden vi går, taler, mærker og møder andre på. At integrere handler ikke om at forstå alt med sindet, men om at lade kroppen, relationerne og livet tage farve af det, vi har erfaret.
For nogle bliver døren åbnet gennem psykedeliske rejser. For andre gennem stilhed, natur eller meditation. Formen er forskellig, men bevægelsen den samme: En udvidelse, der kalder på forankring. Når det store skal have plads i det nære, bliver integration en praksis: en måde at leve i overensstemmelse med det, man ved er sandt.
Der findes øjeblikke, hvor bevidstheden åbner sig. Pludselig står verden lidt klarere. Noget falder på plads, noget nyt bliver muligt. Men efter åbenbaringen kommer hverdagen. Det er her, det egentlige arbejde begynder. At lade indsigterne finde deres plads. At leve det, man har set. Transformationen sker ikke i selve oplevelsen, men i det, der følger. I måden vi går, taler, mærker og møder andre på. At integrere handler ikke om at forstå alt med sindet, men om at lade kroppen, relationerne og livet tage farve af det, vi har erfaret.
For nogle bliver døren åbnet gennem psykedeliske rejser. For andre gennem stilhed, natur eller meditation. Formen er forskellig, men bevægelsen den samme: En udvidelse, der kalder på forankring. Når det store skal have plads i det nære, bliver integration en praksis: en måde at leve i overensstemmelse med det, man ved er sandt.
Der findes øjeblikke, hvor bevidstheden åbner sig. Pludselig står verden lidt klarere. Noget falder på plads, noget nyt bliver muligt. Men efter åbenbaringen kommer hverdagen. Det er her, det egentlige arbejde begynder. At lade indsigterne finde deres plads. At leve det, man har set. Transformationen sker ikke i selve oplevelsen, men i det, der følger. I måden vi går, taler, mærker og møder andre på. At integrere handler ikke om at forstå alt med sindet, men om at lade kroppen, relationerne og livet tage farve af det, vi har erfaret.
For nogle bliver døren åbnet gennem psykedeliske rejser. For andre gennem stilhed, natur eller meditation. Formen er forskellig, men bevægelsen den samme: En udvidelse, der kalder på forankring. Når det store skal have plads i det nære, bliver integration en praksis: en måde at leve i overensstemmelse med det, man ved er sandt.
