


At finde sit kompas
Vi glemmer ofte, at vi er en del af naturen. Vi forsøger at styre og kontrollere livet med vilje og tanker, men i virkeligheden er vi levende organismer, sansende, foranderlige og forbundet med alt omkring os.
Kroppen ved ofte, hvad der er sandt, længe før sindet forstår det. Når forbindelsen til vores egen natur svækkes, mister vi også kontakten til den indre visdom, der guider os.
Mange søger svar udenfor sig selv, mens roen og retningen allerede findes inden i. Det essentielle i vores væren skal ikke skabes, det skal huskes. At vende blikket fra præstation og kontrol mod tillid og nærvær er en bevægelse tilbage mod livet, som det folder sig ud.
Når vi lytter til kroppen og følger dens rytme, begynder noget at hele, og vi bliver levende igen.
Vi glemmer ofte, at vi er en del af naturen. Vi forsøger at styre og kontrollere livet med vilje og tanker, men i virkeligheden er vi levende organismer, sansende, foranderlige og forbundet med alt omkring os.
Kroppen ved ofte, hvad der er sandt, længe før sindet forstår det. Når forbindelsen til vores egen natur svækkes, mister vi også kontakten til den indre visdom, der guider os.
Mange søger svar udenfor sig selv, mens roen og retningen allerede findes inden i. Det essentielle i vores væren skal ikke skabes, det skal huskes. At vende blikket fra præstation og kontrol mod tillid og nærvær er en bevægelse tilbage mod livet, som det folder sig ud.
Når vi lytter til kroppen og følger dens rytme, begynder noget at hele, og vi bliver levende igen.
Vi glemmer ofte, at vi er en del af naturen. Vi forsøger at styre og kontrollere livet med vilje og tanker, men i virkeligheden er vi levende organismer, sansende, foranderlige og forbundet med alt omkring os.
Kroppen ved ofte, hvad der er sandt, længe før sindet forstår det. Når forbindelsen til vores egen natur svækkes, mister vi også kontakten til den indre visdom, der guider os.
Mange søger svar udenfor sig selv, mens roen og retningen allerede findes inden i. Det essentielle i vores væren skal ikke skabes, det skal huskes. At vende blikket fra præstation og kontrol mod tillid og nærvær er en bevægelse tilbage mod livet, som det folder sig ud.
Når vi lytter til kroppen og følger dens rytme, begynder noget at hele, og vi bliver levende igen.


